top of page

Generalforsamling 2025 - endelig dagsorden.

Opdateret: 1. mar.


ree

Vores ordinære generalforsamling afholdes mandag d. 3. marts kl. 18:00 i lokale 8 i Stien Kultur- og aktivitetscenter, se kortet. Hvis du bruger navigation, skal du køre efter adressen Bifrostvej 2.


Parkering og adgang

Der er et begrænset antal parkeringspladser til biler på parkeringen ved Midgård, men masser af pladser ved Farum Bytorv og i parkeringskældrene under Midtpunktet. Indgang ved den røde pil, hvor der også er cykelparkering.


Forplejning

Klubben byder på en sandwich kl. 18, hvis man tilmelder sig senest lørdag d. 1. marts kl. 14 ved at "købe" en billet her: https://furesobadeklub.dk/events#sandwiches-til-generalforsamlingen. Desuden vil der være noget at drikke til.


Inspirerende foredrag

Måske er du stødt på hende: en kvinde, som ihærdigt svømmer frem og tilbage mellem de to badebroer - og bliver ved og ved og ved. Bagefter tør hun langsomt op i saunaen, til hun igen kan tale sammenhængende og smile. Selv blandt ihærdige vinterbadere aftvinger hun respekt! Kvinden er medlem i vores klub og hedder Katja Hansson. Hun har dyrket issvømning siden 2020 og har deltaget flere gange både ved DM og VM og stævner rundt omkring i verden. Denne vinter har hun både været i Italien, Marokko og er lige vendt hjem fra Sverige. Katja fortæller om, hvad der driver hende og de spændende oplevelser svømningen giver.


Dagsorden

Vi regner med at kunne åbne generalforsamlingen ca. kl. 19:00 efter sandwich og foredrag. Dagsorden ifølge vedtægterne:


1. Valg af dirigent og stemmetællere.


2. Bestyrelsens beretning.

Efterfølgende er der god tid til drøftelse af det forløbne år.


3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse.

Det reviderede regnskab vil blive præsenteret på aftenen.




4. Fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen foreslår uændrede kontingenter, dvs. 50 kr. for "Begrænset medlemskab" og 250 kr. for "Fuldt medlemskab". (Begrænset medlemskab er kun for medlemmer af den tidligere klub "Furisterne", som ikke ønsker adgang til saunaerne)


5. Indkomne forslag.

Bestyrelsen stiller et forslag om en ændring af vores vedtægter, så vi udvider antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 5 til 7.



Der er ikke indkommet andre forslag


6. Fremlæggelse af budget.


7. Valg af bestyrelse og suppleanter.

Tine Baade Ringgaard, Kristine Dam Jensen og Lotte Poulin Hyldahl er på valg og modtager alle tre genvalg. Der er 5(7) pladser i bestyrelsen og der skal således vælges 3(4) til bestyrelsen (ulige år) og mindst en suppleant. Tallene i parentes afspejler konsekvensen af forslaget i Punkt 5, hvis det bliver besluttet.


Bestyrelsen konstituerer sig efterfølgende med minimum, formand, næstformand og kasserer.

Vi har p.t. hele fire suppleanter: Birgitte Staun Pallesen, Lene Bundgaard, Randi Lorentzen og Nicoline Heise Pedersen, som alle genopstiller. Hvis vedtægts-ændringen i punkt 5 bliver vedtaget, vil Randi og Nicoline gerne opstille til bestyrelsen i stedet.


8. Valg af revisor.

Vores nuværende revisor, Jens Monrad modtager genvalg, men vi vil rigtigt gerne have en suppleant eller to.


9. Eventuelt.

Her er der mulighed for at komme med indlæg om løst og fast, men der kan officielt ikke vedtages noget.


Vi glæder os - og hvis kender vores medlemmer ret, bliver der nok gang i debatten...


De varmeste hilsner

Bestyrelsen


 
 
bottom of page