top of page

Nyheder april 2026

Dagene er allerede blevet mærkbart længere, temperaturen stiger og forårsblomsterne bryder op gennem jorden. Alt sammen tegn på forår og sommerens komme. Men også tegn på at 2025/2026 badesæson lakker mod enden. En rigtig dejlig sæson, som slutter med udgangen af april, hvor vi slukker for varmen og sender vores saunaer på sommerferie.


Afslutning af badesæson 2025/2026

Lørdag den 25. april vil vi pakke saunaområdet ned og vi behøver din hjælp! Sæt kryds i kalenderen og kom og give en hånd med.

Inden vi slukker for varme og pakker saunaområde ned, inviterer vi til afslutningsfestligheder fredag den 24. april. Vi mødes til et glas og en snack kl. 16.30 og fra kl. 17:00-22:00 tilbyder mange af vores dygtige gusmestre drop-in gus i både Fuur og Ignis. Sæt kryds i kalenderen og kom og nyd sæsonens sidste gus.


Adgang til omklædning

Den 18. marts genåbnede de offentlige baderum, hvortil vores medlemmer har adgang med fremvisning af vores brik. De offentlige baderum ligger ved siden af kiosken, hvor der også findes en udendørs vandhane, hvor saunaspandene nemt kan fyldes og en udendørsbruser, hvor man kan tage en kold skyller.

Efter at de offentlige baderum igen er åbne, vil adgangen til ”klubomklædningsrummene” i kælderen igen være begrænset, og vi har adgang med vores nøglebrik i tidsrummene:

Hverdage: 06:00-15:00

Weekend: 15:00 – 22:00


Husk! at opdaterer jeres brik på kontaktpunket til venstre når i ude fra parkeringspl

adsen går ind i gården. Hold brikken på kontaktpunket til det lyser grønt. Skulle du have problemer med din brik, trods forsøg på opdatering, da skriv venligt til info@furesobadeklub.dk, og du vil få hjælp den vej.


Tidligere Furister med begrænset medlemskab og ingen adgang til Fuur og Ignis, vil fortsat have fuld adgang til kælderen.


Generalforsamling

Den 4. marts afholdt vi ordinær generalforsamling, og vi takker de fremmødte for en god aften med godt humør og mange gode spørgsmål, kommentarer og ideer – masser af inspiration til bestyrelsens videre arbejde. Find herunder referat fra generalforsamlingen:


Efter valg til bestyrelsen ved generalforsamlingen har bestyrelsen i Furesø Badeklub konstitueret sig:

Forperson: Lene Bundgaard, Næstforperson: Nicoline Heise Pedersen, Kasserer: Elisabeth Vang Carstensen, Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Jørgen Ringgaard, Kristine Dam Jensen, Lotte Poulin Hyldahl, Tine Baade Ringgaard, Suppleanter: Asbjørn Stubtoft Rugh og Hanne Pankchik.


Tak for denne sæson

Bestyrelsen og Gusmestrene vil på forhånd gerne sige tak for en dejlig sæson. Vi vil holde sommerferie et par måneder inden forberedelserne til næste sæson påbegyndes. Vi håber, at I vil nyde sommeren og glæde jer til næste sæson.

 
 
bottom of page